Formandsberetning
21 april 2024
Velkommen til vores generalforsamling
Hvad er der så sket er store og små ting i vores klub siden sidste generalforsamling.
Vordingborg Billard Club har sørget for vi har bibeholdt vores medlemsskare, og endda med en lille fremgang så vi nu ligger mellem 130 og 140 medlemmer dette gør os til en af de større klubber i Danmark.
Når man har en klub i denne størrelse orden vil der også være en del gøre mål med dette, som bestyrelsen så skal varetage, på det turneringsmæssige område har vi haft spillere på 4 mandshold – 3 mandshold, Tenax hold samt 3 bande, samt spiller i individuelle turneringer i kegler og cadre 47/2 og 71/2 her blev Anders Henriksen dansk mester i i begge discipliner stort tillykke Anders.
På cup området bliver der spillet oldboys og senior cupper som afvikles på hele sjælland.
Klubben har også nogle interne hold som 2 mands om tirsdagen og en lokal turnering på skomager som spilles om onsdagen, disse 2 turneringer samt cupper styres af Henning Rasmussen dette skal du have en stor tak for.
På overnævnte spil vil jeg formode der ligger over 1000 kampe på vores border i Vordingborg afdelingen, hertil kommer så vores ikke turneringsspiller, som også bruger bordene over ugen, så fantastisk vi kan få så mange spillere og medlemmer igennem klubben over et år.
Hvad kræver det så at få ca. 120 spillere og medlemmer igennem klubben på en uge, det kræver ca. der hentes over 200 stk. vand og øl, samt diverse forbrugs vare nede i vores supermarked om ugen, dette klare John Albrechtsen med stort bravur, samt klubben har nogle folk til at opfylde køleskab og automat løbende med vare, så her skal også lyde en stor tak for hjælpen til jer samt til køkken udvalget.
Indkøb i Stege står Jesper Pedersen for, så også en stor tak til ham.
Medlemspleje og bibeholdelse af gamle som nye medlemmer, er som sagt blevet fastholdt der er holdt nogle arrangementer, såsom opstart turnering for spillere som skal i gang til årets turneringer, vores store makker skomager turnering i Stege som var udsolgt med det sammen, og vores skomager individuelle i Vordingborg.
Ps. Kunne det tænkes man laver en form for cupper i Steges lokaler en lørdag eller søndag om måneden mellem det gamle FU for at få gang i de spiller som ikke deltager i DDBU regi.
DIF opfordre alle idrætsforeninger til lave sociale arrangementer i deres klubber, dette må man sige vbc opfylder, da man hver mandag kan deltage i fælles spisning for medlemmer og deres familie for små penge.
Dette giver vores medlemmer mulighed for at møde deres foreningskammeraters familie at kende, og måske tiltrække nye medlemmer, da familien også lærer klubben at kende.
VBC har yderlige et stort socialt sammenkomst som foregår på vores ny indkøbte skomager borde om fredagen, her hygger man sig på tværs af klubbens medlemmer, hvor der bliver grinet over en stor gris, som desværre kommer sjældent, samt et nederlag ikke har den store betydning, da det er hyggen som tæller, her kan det være jeg har misforstået noget.
Vedrørende vores skomagerborde er de blevet genereret gennem vores deltagelse i Vilde Vulkaner, som vi havde 34 personer igennem på de 2 dage, dette skal i have en stor tak for, bordene har gjort stor glæde.
Også en stor tak til Henning Rasmussen for den store planlægning.
VBC har yderlige deltaget i Ren Natur 10 mand og Dronningens besøg 8 mand.
VBC deltager også i Vilde Vulkaner i år med 18 mand på job og forventes ca. 28 personer igennem dagene, det vare ikke længe før i modtager en godkendelse til en børneattest fra politiet i jeres e-boks.
Der er tilmelding til Ren Natur 1 maj.
Streaming system her har Rene Hansen brugt rigtig mange timer på læsestof om streaming, og det har givet nogle resultater, der er meget som er blevet udskiftet såsom kabler – harddisk mm.
Har det hjulpet ja de sidste opsætninger har kørt uden nogen problemer, så der bliver krydset finger for næste sæson.
Der er et stort ønske fra vores medlemmer om der bliver streaming fra de fleste turneringer, her må jeg så ønske udvalget bliver øget, da der her vil ligge ca. + 150 timers opsætning og oprydning, samtidig det vil kræve man er til disposition både lørdag og søndag eller kan tilgå systemet over TeamViewer på dagene.
DDBU og klubberne økonomi vil stige i fremtiden på udgiftssiden.
DDBU lægger ikke skjul på større stævner, evt. med mange discipliner, men hvem skal betale disse afviklinger, ja for det meste klubberne.
Dette var med i min beretning sidste år, og forudsigelsen blev desværre rigtig DDBU har hævet vores startgebyr og vores holdtilmelding fra 2023 men desværre udkommer de med et underskud på ca. 250.000 i år, så må klubberne og DDBU tage den derfra på årsmødet.
Økonomien mellem klubberne og DDBU for en turneringsspiller som spiller 2 discipliner er på 450 kr.
På det kommunale område skal der sparres 1,6 mil kr på idrætten, det bliver spændende hvor de finder disse penge.
Der har været en gennemgang af vores lokaler fra kommunen i Stege og Vordingborg, så må vi håbe vi ikke bliver berørt. Vi afventer deres rapport, som skulle komme i foråret.
Kommunal bestyrelsen har dog til pressen udtalt der er klubber som må rykke sammen og dele lokaler.
Har Vordingborg Billard Club en fremtid, her kan man kun sige ja, vi har en rigtig god økonomi, en god balance mellem hygge spiller og turneringsspiller, og ikke mindst vores alderssammensætning er ved at komme på plads, men der mangler lidt i den lave alder.
VBC har i mange år været Vordingborg Kommune højeste rangeret idrætsforening, men med vores elite holds nedrykning må vi afgive denne titel, holdet må ned i 1 division og samle nye kræfter til en oprykning til eliten.
Den sidste og store tak skal gå til bestyrelse for at de bruger så mange timer og tanker for VBC det har været en rigtig god kemi, og vores beslutninger har været uden sværdslag, så mange tak for det store samarbejde.
Til slut vil jeg sige.
Har i lagt mærke til jeg ikke har nævnt oprydning.
Formand
Jens Erik Lindsel