En til tider stærkt spillende Anders Henriksen genvandt sit danske mesterskab i Cadre 47/2.
Med en serie på hele 198 satte Anders Henriksen en tyk streg under, at han uden sammenligning er blandt Europas bedste i den svære Cadre 47/2 disciplin. Ubesejret gik han gennem DM-stævnet som en suveræn vinder med et snit på 24,39.
Selvom spillet ikke fungerede som Anders gerne ville i hele stævnet, var der dog aldrig tvivl om hans velfortjente generobring af titlen. I finalen måtte Mick Jørgensen fra Næstved strække våben omend han til tider også viste gode takter.
Bronzemedaljerne gik til Jeppe Kjølby, Næstved og Frank Valsted, Fløng-Hedehusene.
Medaljevinderne ved DM Cadre 47/2 2017-18

Tillykke Anders godt gået. det varmer at se at der stadig går godt i den klub jeg var med til at stifte for snart 50 år siden. alt godt i fremtiden for Dig og Klubben Bent Nielsen